Forsidebillede til: 10 ting, som er et must i Gøteborg!
Foto: Superstudio D&D AB/Göteborg & Co

10 ting, som er et must i Gøteborg!

Av Redaktionerne

Gøteborg har så meget at byde på, at nogle gange kan det være svært at vælge. Derfor har vi håndplukket ti ting, man bare ikke må gå glip af – selvom du blot er på lynvisit.

Kaffe i Haga

Den hyggelige bydel har mange caféer og småbutikker. Måske skal du prøve en gigantisk kanelbolle på Haga Nygata? Haga er en af Gøteborgs ældste bydele, og navnet kommer fra de indhegnede marker, som fandtes her i 1600-tallet. Nu ligger der mange små caféer og butikker langs Hagas bilfrie gader mellem »landshövdingehuse«, dvs. treetageshuse, hvor den nederste etages ydervæg er af sten, de andre af træ, typisk for Gøteborg.

Besøg Gøteborgs flotte kunstmuseum

Museet får tre stjerner i Michelins Green Guide for sin imponerende, nordiske samlinger fra 1400-tallet og frem. Her er store udstillinger året rundt.

Tag på en dagstur til Gøteborgs skærgård

Du kan nå ud til barske klipper og pittoreske fiskebyer på under en time, og det er nemt at tage ud i skærgården. Göteborgs skærgård er et fantastisk sted, hvor du kan opdage nye ting, hver gang du besøger den. Her er nogle tips til aktiviteter, restauranter og indkvarteringsmuligheder på de nordlige og sydlige øer.

Besøg Nordens største forlystelsespark Liseberg

Med sine mange oplevelsesattraktioner, hundredvis af blomster, klappekaniner, mad, drikkevarer og underholdning byder Liseberg på aktiviteter for alle. Det er ikke bare om sommeren og til jul, der er åbent på Liseberg. I efteråret 2015 var der premiere på en ny Halloween-sæson på Liseberg med masser af kolde vinde og kildren i maven. Liseberg har to stjerner i Michelin Green Guide.

Test lokalt håndværksøl

Tjek de forskellige bryggerier ud, som er poppet op diverse steder i byen, og prøv noget lokalt bygget øl. Gøteborg har en blomstrende ølkultur, og i byen og dens omegn findes flere byggerier i verdensklasse. Blandt fadøl og flasker finder du alt fra lager og ale til porter. Vi har lavet en liste over Göteborgs bedste steder, når du skal have et glas lokalt øl.

Oplev 1700-tallets Ostindiefareren Götheborg

Ostindiefareren Götheborg er en kopi af det skib, som ved sin hjemkomst fra Kina i 1745 sank uden for Gøteborgs havneindløb. Her kan du deltage i alt fra fængslende beretninger og tjæreduftende skibsbygningskunst til kurser i knobbinding og kulinarisk eufori i tidstypiske omgivelser fra 1700-tallet. (Skibet er lige nu ude at sejle; besøg Ostindiefarerens hjemmeside for aktuel information).

Tag på safari i Universeums regnskov

Universeum rummer en hel regnskov, et akvarie med eksotiske fisk og hajer, masser af eksotiske dyr og planter – alt sammen under et og samme tag.

Opdag designbyen Gøteborg

Gøteborg er en levende designby, fuld af spændende design- og indretningsbutikker. Her finder du alt fra lokalt håndværk til ikoniske møbelklassikere. Lad dig inspirere af hele byens kreativitet og nysgerrighed. Lokale tøjmarkeder, secondhand og indretning er bare en lille del af alt det, du finder på en shoppetur i Göteborg. Har du lyst til en udflugt? Tjek Spinneriet i Lindome ud med designbutikker, kreatører og Sveriges eneste vinylfabrik.

Nyd løs af fisk og skaldyr

Havets lækkerier smager ekstra godt i havnebyen Gøteborg. Rejemadder, friskfanget fisk i klassiske og moderne former, muslinger og østers – udbuddet er stort.

Besøg Trädgårdsföreningen

Bare et stenkast fra hovedbanegården ligger Trädgårdsföreningen – en af Europas bedst bevarede parker fra 1800-tallet. I den anden ende af byen finder du Botaniska Trädgården, en botanisk have i verdensklasse med over 16.000 arter, der kan beundres.

Har du lyst til mere? Her er nogle ekstratips

Sauna og badning i Frihamnen

Den spektakulære badestue og den flydende pool Allmänna badet er to af grundene til at tage til Frihamnen. Gratis aktiviteter, tilgængeligt og nytænkende midt i byen.

Besøg Gøtaplatsen

Gøtaplatsen, hvor Poseidon er omgivet af Göteborgs kunstmuseum, byteatret og koncerthuset, blev indviet i forbindelse med Jubilæumsudstillingen i 1923 og er blevet lidt af et signaturbillede for Gøteborg. Arkitektur, kultur og historie i et.

Udsigten fra Skansen Kronan

Nyd den smukke udsigt fra Skansen Kronan, forsvarsanlægget fra 1600-tallet, som har været såvel fængsel som nødbolig og museum. En milevid udsigt ud over byen og et perfekt sted for en picnic.

Relaterede guider og artikler