Forsidebillede til: Fantastiske barer, restauranter og mere i Gøteborg
Foto: Aveny

Fantastiske barer, restauranter og mere i Gøteborg

Av Redaktionerne

Hjælp, hvor er der mange gode steder i Gøteborg! Vi har sikkert glemt halvdelen, men her kommer nogle af alle de spændende restauranter, spisesteder og små steder, du må have styr på.

Når du kommer til Gøteborgs hovedbanegård – eller enhver anden hovedbanegård – handler det om at tænke hurtigt og tage en rask beslutning om dit første delmål. Det er ikke nu, at du skal gå i gang med at lede efter »det der must sted« uden for byen. Nej, du skal finde noget spændende i gåafstand, hvor du kan hvile ud og sondere terrænet. Her kommer nogle gode mulighed i praktisk afstand.

Nordisk madkunst 250 meter fra hovedbanegården

Du når knapt af toget, før du bliver mødt af smage fra det nordiske køkken på Noot Nordik Kitchen! Restauranten byder på veltilberedte, smagfulde og klimavenlige retter. Her arbejdes der aktivt med at mindske affald, og rester bruges på en kreativ måde.

En vin- og espressobar 550 meter fra hovedbanegården

Bar Centro er det rette sted at begynde (eller afslutte) enhver rejse til Gøteborg. Spadser de cirka 500 meter hertil, og bestil et glas naturlig Savagnin, eller hvad de nu har på køl. Her serveres også espresso og kaffe af den bedste slags. Der er ikke så mange siddepladser, men om sommeren er det bare med at sætte sig lidt ned, hvor man har lyst og nyde solskinnet. Om aftenen forvandles baren/caféen til en restaurant, så hvis du kan lide stedet, bør du komme tilbage for få en middag og prøve nogle af køkkenets enkle, men delikate småretter – på billedet ses en bagt gul bede med top og masser af pecorino.

En foodtruck 1.100 meter fra hovedbanegården

Jinx foodtruck

Copyright: Frida Winter/Göteborg & Co

Selvom køen til Jinx foodtruck kan være lang, er den ventetiden værd. Her serveres magisk, asiatisk inspireret streetfood med masser af koriander og lækre smage. De vegetariske buns med friteret tofu er en favorit.

En ekstraordinær bid mad 1.000 meter fra hovedbanegården

Magasinsgatan er et oplagt mål for alle, der er ude efter shopping, kaffe og god hangout i almindelighed. Her ligger også Basque, som har specialiseret sig i at lave overdådige baskiske pintxos. Spis en eller ti, man kan næsten ikke holde op! Tjek også Bocado ud.

En velrenommeret designerbar en bådtur (!) fra hovedgården

En af de absolut bedste måder at se Gøteborg på er at tage færgen som offentligt transportmiddel. Bådene er super hyggelige, og du kan sidde inde eller stå ude under den tilpas korte tur over til Hisingen. Stå på ved stoppestedet Lilla Bommen, og stå af på Lindholmspiren. Derefter løber du ind og slår dig ned i en Chesterfield-lænestol på Cuckoo’s Nest (Radisson Blu Riverside Hotels hotelbar). Baren er noget ud over det sædvanlige og har vundet European Hotel Design Awards i 2013 og er blevet udset til Europas bedst designede bar.

3 alle tiders steder, når du har glemt at bestille bord

I Göteborg er det aldrig svært at få sig en god middag, men hvis I er flere end to, og hvis du vil være sikker på at få plads på et bestemt sted, er det altid klogt at stille bord i forvejen. Men der findes selvfølgelig gode løsninger, selvom du er for sent ude.

Björns Bar ligger en trappe nede fra en af Gøteborgs Michelin-spisesteder Koka. Her behøver du ingen bordbestilling – eller rette sagt; man kan ikke bestille bord. Gør som stamgæsterne, og sørg bare for at være her, når de åbner klokken 17. På menuen finder du alt fra Fine de Claire-østers til tatarbøf og andet godt.

Den mexicanske restaurant Fridas, ved Redbergsplatsen, er ekstremt populær takket være sin autentiske mad, indretning og sit personale. Ligesom på Björns Bar kan man ikke bestille bord.

3 x Tredje lång

Tredje Långgatan vrimler med populære restauranter. Kafé Magasinet er et populært vandhul både dag og nat og et godt alternativ, hvis du er for sent ude og ikke kan få plads på eksempelvis Made in China eller Taverna Averna. Sats på en pizza, eller prøv den lækre efterårssalat – fuld af syrlige grøntsager og lækkerier.

3 fiskerestauranter for dig, som vil holde det klassisk

Når du er i Göteborg, ska du selvfølge tage chancen og prøve udbuddet af fisk og skaldyr. Her følger nogle restauranter, du bør have styr på.

Sjömagasinet er en af Sveriges mest velkendte fiskerestauranter. Den fantastiske beliggenhed ved vandet er et ekstra plus.

I den pittoreske bydel Haga ligger kvarterets afslappede og velrenommerede spisested Sjöbaren med enkle og velsmagende retter, som varierer efter årstidens råvarer. Den charmerende indre gård omgivet af bydelens typiske treetageshuse, hvor den nederste etages ydervæg er af sten, de andre af træ, er en favorit om sommeren.

Fiskespisestedet er stadig en institution blandt Gøteborgs skaldyrsrestauranter. Er du ude efter mere end klassiske retter af høj kvalitet, bør du også kigge ind i den del af restauranten, som kaldes »Bifångst«. Her skifter menuen efter, hvad kokkene har fået ind af spændende ting netop i dag.

3 restauranter, hvor Asien møder Sverige

At kombinere vestsvenske smage og råvarer med japanske metoder er blevet noget af en folkesport blandt kokke i Göteborg. Her er nogle steder, du skal prøve.

I Gøteborg er Hoze Seruda indbegrebet af sushi af høj kvalitet, hvor fokus ligger på råvarer og ekstremt håndværksdygtighed. Hans lille restaurant Hoze har kun plads til seks gæster ad gangen, så sørg for at bestille i god tid.

Björk & Bambu er en hjemlig lille restaurant i Linnéstaden, som overrasker og imponerer med sine store smage. Gå ikke glip af den grillede jomfruhummer! Smagsmenuer kan kombineres med en vin- og ølpakke.

Vrå er endnu en svensk-japansk kærlighedshistorie. Restauranten drives af kokkene Sofia Bodovic Olsson og Rebecca Olsson og ligger inde på Clarion Hotel Post lige ved hovedbanegården.

2 pizzeriaer, som stikker ud

Har du lyst til pizza? Spring de traditionelle over, og prøv nogle af følgende spændende nye steder.

Brewers Beer Bar er en moderne øl-bar med mere microbrygget øl, end du kan klare. Og nogle af de bedste pizzaer, man kan få for penge. Her fås de med fyld som græskar, engelsk cheddar, brie, hasselnødder og gud ved hvad. Velsmagende er det i hvert fald. Om sommeren har Brewers Beer Bar også en af byens bedste udeserveringer.

Pizzaen smager måske allerbedst i Napoli, men Gibraltargatans BOV (brød og ved) ligger ikke så langt herfra. Vælg mellem Margherita, Marinara og Dagens BOV, og nyd den rustikke og familiære atmosfære. Vil du prøve derhjemme? Køb ingredienserne i delikatesse- og grønthandleren i samme lokale.

Michelin-spisesteder, hvor man skal bestille bord

Restaurang Bhoga

Copyright: Restaurang Bhoga

Tro det eller ej, men livet er andet end pizza. I Gøteborg findes fem restauranter med en stjerne hver i Michelinguiden. Nogle af dem har eksisteret i længe, og andre er forholdsvis nyåbnede. Selvom de fem restauranter er meget forskellige fra hinanden, virker de alle sammen til at være meget begejstret for vestsvenske råvarer.

Bhoga er et af de nye steder på fine dining-kortet, og et godt sted, hvis du vil teste det moderne skandinaviske køkken. Tænk rodselleri, oksehale og andre spændende smage. Fem retter med vin for lidt over en svensk tudse – hvilket gælder for flere af Gøteborgs stjernespisesteder.

3 gode steder for mad og naturvin

Kan du ikke få nok af drikkevarer med karakter? Her er et par adresser, som du skal notere dig.

Bar la lune på Vasa Kyrkogata er et must for alle vinentusiaster. Med nøje udvalgte vine og et konstant roterende udbud findes der altid spændende og unikke vine at prøve! Køkkenet serverer små til mellemstore retter inspireret af det franske køkken. Kom tidligt, hvis du vil have et bord, eller mas dig ind og hæng ud i baren.

Restaurant og baren Folk ligger, som navnet antyder det, i Folkteaterns foyer ved Järntorget. Her serveres små og mellemstore retter fra det svenske hav og planterige samt naturvine. Rød, hvid og orange.

La strega er en italiensk familierestaurant med høje ambitioner, hvad angår mad, drikkevarer og bæredygtighed. En favorit blandt foodies og madskribenter.

Relaterede guider og artikler