
Kunst, kultur og mad – 9 tips til Gøteborg
I Gøteborg finder du et hav af spændende kunstmuseer, kulturarrangementer og mad i verdensklasse. Oplev byen gennem koncerter, kunst og gastronomi. Her er ni tips til dig, der planlægger et besøg i Gøteborg!
Se en forestilling, du sent vil glemme
En kort gåtur fra ovennævnte restaurant fører dig til Gøteborgsoperaen. Her kan du se forestillinger af enhver art som musicals, koncerter, dans og naturligvis opera. Der findes også en populær restaurant, en operabar og en café, hvis du ønsker at opholde dig i huset i løbet af forestillingsaftenen. Se de aktuelle forestillinger her.
Oplev kunst i verdensklasse
Midt på Gøtaplatsen, længst oppe ad Avenyn, ligger Gøteborgs Kunstmuseum, som er et af Sveriges førende museer for nordisk kunst fra århundredeskiftet. I samlingen finder man også international kunst i verdensklasse. Den omfatter kunst fra 1400-tallet og frem til nutiden, fra både USA og Europa. Museet har også en af de fineste samlinger af nordiske malere, heriblandt Göteborgkoloristerne. Se de aktuelle udstillinger her.
Nyd fisk og skaldyr
Den klassiske restaurant Fiskekrogen, der har serveret fisk og skaldyr for Gøteborgs borgere siden 1972, finder du i stueetagen i det gamle og fine Wijkska-hus (anno 1853) på Lilla torget 1 i det centrale Gøteborg. På menuen finder du klassikere som skaldyrs-plateau, pighvar og rødtunge. Du kan vælge mellem tre forskellige menupakker med tilhørende vinforslag, eller hvad der falder i din smag fra à la carte-menuen.
Shopping i det centrale Göteborg
Shoppingmulighederne i det centrale Gøteborg er mange, og her findes der butikker for enhver smag. På hjørnet af Kungsgatan 27 finder du for eksempel Ströms, som sælger klassisk herre- og damemode, og nogle gader derfra finder du eksklusiv indretning, der er signeret af Artilleriet, på Magasinsgatan 19. I det ikoniske varehus Nordiska Kompaniet, som ligger på Östra Hamngatan 42, finder du alt til garderoben, køkkenet og badeværelset. Flere tips til shopping finder du i vores guider til indre by og kvarteret rundt om Magasingsgatan.
Michelin-spisested i smukke Vasastaden
Ønsker du at indtage en middag efter en shoppingtur eller et museumsbesøg, finder du Restaurant 28+ i Vasastaden. Restauranten, der ligger på Götabergsgatan 28, har fået tildelt en stjerne i Michelin-guiden i hele 32 år i træk. Her kan du regne med hvide duge, førsteklasses betjening og en mad- og vinoplevelse ud over det sædvanlige. Læs mere her: Michelin restauranter i Gøteborg
Oplev design- og modehistorie
Hvis du er interesseret i design og mode, er et besøg på Røhsska museet et must. Museets samling har cirka 50.000 genstande, hovedsageligt fra Sverige og Europa. Samlingen består også af græske og romerske antikke genstande samt materiale fra Kina og Japan. Se de aktuelle udstillinger her.
Bo på et af Sveriges ældste hoteller
Du finder Hôtel Eggers i en storslået og velbevaret bygning på Drottningtorget, lige ved siden af Gøteborgs Centralstation. Her er der blevet drevet hotelvirksomhed, siden bygningen blev opført i 1859, og hoteller fik sit nuværende navn allerede i 1894. Hotellet er et godt udgangspunkt for dig, der ønsker at udforske Gøteborg til fods eller med offentlig transport, da et stort knudepunkt for sporvogne og busser ligger lige uden for døren.
Swing med til svensk og international jazz
På Unity Jazz, der ligger på Kyrkogatan 13 i det centrale Gøteborg, kan du høre livemusik af både svenske og internationale jazzmusikere. Jazzklubben har naturligvis også en restaurant, som serverer både enkle og mere tunge retter. Se det aktuelle program her.
Oplev Gøteborgs skærgård
Længes du efter frisk havluft og magisk natur, er et besøg i Gøteborgs skærgård noget for dig. Der er over 20 øer, alle med hver sin charme, hvor der uanset årstiden er noget at opdage. Gå en tur langs maleriske stræder, nyd den lokale mad, og oplev smukke naturreservater. Selv færgeturen derud er noget at glæde sig til!