Forsidebillede til: Spændende og populære restauranter i Gøteborg
Foto: Peter Kvarnström

Spændende og populære restauranter i Gøteborg

Av Redaktionerne

Gøteborgs restaurantscene er meget levende, og der åbner jævnligt nye perler, store som små. Her er nogle barer og restauranter, der for nylig har slået dørene op eller er i færd med at gøre det.

Tizne

Tizne ligger på Fjärde Långgatan i Linnéstaden. Her bliver gæsterne taget med på en rejse gennem Mexicos rige madkultur, og på menuen er der såvel carnitas og quesadillas som cocktails og mocktails. Har du lyst til noget let, findes der også en børnemenu til dem, der kigger forbi lidt mere spontant.

Bar Minimal

På Bar Minimal finder du en menu fuld af velvalgte forretter, pizzaer og softice med topping. Personalets store interesse for vin, især naturvine, afspejles i det fremragende vinudvalg, og flasker med vin pryder alle hjørner og vægge i lokalet.

Fei

Fei er en kinesisk restaurant beliggende øverst oppe i Clarion Hotel The Pier. Hele hotellets tema er mødet mellem østerlandsk og vesterlandsk kultur, hvilket er tydeligt i såvel restaurantens menu som indretning. Formålet er at skabe så autentiske omgivelser som muligt, hvor man kan nyde kinesisk mad og kultur fuldt ud.

Kaifo

Kaifo er en panasiatisk restaurant, hvor smagen af forskellige asiatiske køkkener blandes med skandinaviske og europæiske retter. Menuen, der både omfatter en fast menu og giver mulighed for selv at vælge retter, indbyder til både deling og tête à tête. Den blandede menu giver en fornemmelse af både noget afslappet og spændende, hvilket også afspejles i den stemningsfulde indretning af Kaifo.

Gurras

Den prisbelønnede kok Gustav Trägårdh står bag restauranten Gurras. Her serveres retter inspireret af streetfood fra hele verden og sjove drinks i et hjemligt lokale med en hyggelig og rustik indretning. Gurras ligger midt imellem de maleriske og charmerende Kronhusbodarna og indkøbscentret Nordstan.

Vinbaren

Lige op af den New York-inspirerede italienske restaurant Tavolo er der åbnet en ny vinbar, med det simple navn Vinbaren! Her tilbydes spændende vine af høj kvalitet såvel som mere afslappede og velkendte vine. Vinbaren har et bredt vinsortiment og en vinkælder, som er blevet skabt af sommelierer i topklasse. En af dem har endda vundet en pris som verdens bedste sommelier!

La Belle

Både med sit navn og det, de serverer, har La Belle ladet sig inspirere af den romantiske franske tidsperiode la belle époque, den skønne tid. Her har de en menu, som tilbyder morgenmad, frokost, middag og kaffe. La Belle finder du i det eksklusive varehus NK (Nordiska Kompaniet) og er en god anledning til at stoppe op og nyde franske klassikere før, under eller efter en shoppingtur.

Bikt

Bikt har et intimt og stilrent indrettet lokale og en ekstra bonus i form af en dejlig gårdhave. Både menukortet og atmosfæren har en fornemmelse af de vest- og sydeuropæiske lande som Spanien, Frankrig og Italien.

Enoteca Roma

Den familiedrevne italienske vinbar og restaurant Enoteca Roma har tilført et frisk pust i det rolige og populære Bagaregården-område mellem Redbergsplatsen og Kålltorp i den østlige del af Gøteborgs centrum. Den lille, men velsmagende menu har fokus på italiensk mad med indflydelse fra restauratørens hjemby Rom.

Poppels Citybryggeri

Håndværksbryggeriet Poppels, med lokaler i Jonsered lige uden for Gøteborg, laver nogle af Sveriges mest populære øltyper. Sidste år åbnede de en restaurant ved siden af bryggeriet, og i år åbner de et helt nyt bybryggeri med restaurant, der ligger mellem Gøteborgs hovedbanegård og Gøta elv.

Bodega Nord

I sommeren 2022 slog Bodega Nord dørene op i Linné og bragte New Yorks ikoniske sandwich deli-kultur til Gøteborg. De har også en butiksdel, hvor der sælges råvarer og mejeriprodukter. På menuen står smørrebrød centralt bestående af specialfremstillet japansk brød fra Landvetter og udvalgte råvarer fra butikken.

Brasserie Lavette

I den sydlige ende af Gøteborgs hovedboulevard Avenyn har fiske-, skaldyr- og grillrestauranten Brasserie Lavette det mål at ville give gæsterne et hav af oplevelser og smagsmuligheder. På menuen tilbydes blandt andet skaldyr, helgrillede fisk, tarte flambée og tournedos Rossini.

Bar Palavas

Den svensk-franske bistro Bar Palavas har en indbydende og familiær atmosfære. På menuen findes franskinspirerede retter med svenske sæsonbestemte og lokalt producerede råvarer. Bar Palavas ligger i den stadig mere populære gade Teatergatan, der løber parallelt med Gøteborgs hovedstrøg Avenyn.

Relaterede guider og artikler